En af al-Qaedas førende skikkelser i Nordafrika, Mokhtar Belmokhtar, er hjernen bag angrebet på et naturgasanlæg i Algeriet.
Det oplyser landets indenrigsminister Daho Ould Kabila efter terroraktionen, hvor mindst en snes mennesker fra Norge, Storbritannien, Irland, Frankrig, USA og Japan er taget som gidsler. Gerningsmændene hævder selv, at de tilbageholder over 40 vesterlændinge.




























