En 56-årig britisk kvinde er blevet dømt til døden på Bali i Indonesien for kokainsmugling.
Lindsay June Sandiford blev arresteret i maj, da hun ankom til Bali fra Bangkok i Thailand. I en rutinekontrol fandt politiet 4,8 kilo kokain i foret på hendes kuffert.
Kvinden, der er fra Gloucestershire, har under retssagen insisteret på, at hun blev presset til at smugle stofferne ind i landet, skriver BBC.
LÆS OGSÅ Syrisk narkosmugler er blevet halshugget i Saudi-Arabien
Blandt andet har den 56-årige kvinde fortalt, at hendes børns liv var i fare, hvis hun nægtede at samarbejde, og hun har fortalt, at det aldrig var hendes mening at sælge stofferne.
Dødsstraf sjældent udført
I Bali er hun derimod blevet anklaget for at have spillet en vigtig rolle i sagen, som også omfatter tre andre briter.
Den britiske menneskerettighedsorganisation Reprieve har også interesseret sig for hendes sag og har ligeledes holdt fast i, at den 56-årige kvinde har været offer for smuglere, der har udnyttet hende med trusler mod hendes børn.
LÆS OGSÅ Australier hængt i Singapore
Indonesien er kendt for sine hårde straffe mod euforiserende stoffer, men ifølge BBC's korrespondent i landet er det dog sjældent, at dødsstraffe bliver eksekveret.
fortsæt med at læse




























