Tre personer er omkommet, og hundredvis af hjem står under vand, efter et voldsomt uvejr har skabt oversvømmelser i den nordøst-australske delstat Queensland.
Byen Bundaberg, der ligger nord for storbyen Brisbane og har 98.000 indbyggere, forventer de værste oversvømmelser nogensinde.
Her er man i gang med at evakuere beboerne, som for manges vedkommende er strandede i vandmasserne og derfor bliver evakueret med helikopter.
Østkystbyen oplevede også massive oversvømmelser i 2011. Dengang omkom 35 mennesker, og borgmesteren i byen mener, at oversvømmelserne denne gang er »meget værre«.
Besøger ofre for skovbrande
14 helikoptere er i luften for at redde borgere, der er strandet på hustage. Vandet bevæger sig for hurtigt til, at både kan bruges i redningsaktionen.
I Brisbane er 5.000 hjem i fare på grund af den voldsomme regn, som den tropiske cyklon Oswald har bragt med sig.
Den australske premierminister Julia Gillard har udtrykt sin medfølelse over for de pårørende til ofrene for oversvømmelserne.
LÆS MERE
Dansk par midt i australsk storm:»Pludselig væltede der et træ«Ironisk nok besøger premierministeren i disse dage ofrene for den seneste tids skovbrande i Victoria. »Det har været en hård tid for Queensland«, og hele landet bliver »udfordret af naturen«, siger premierministeren.
»Men vi er en stærk og klog nation, og vi skal nok komme gennem dette, som vi altid gør ved at stå sammen«, siger Julia Gillard.
Politikommissær Rowan Bond advarer borgerne, om at der er »overhængende fare for, at folk bliver dræbt eller drukner«.
»Folk må rette sig efter advarslen og komme væk nu«, siger han ifølge BBC.
fortsæt med at læse




























