To personer er bukket under for den farlige svineinfluenza i Värmland i det vestlige Sverige i løbet af den seneste uge. Begge blev behandlet på sygehuset i Karlstad og var ældre med et svagt helbred, skriver Värmland Folkblad.
For omkring en uge siden døde en mand i 60'erne, og onsdag døde en person over 80 år med hjerteproblemer af den smitsomme sygdom. Ingen af de omkomne var vaccineret mod svineinfluenzaen, også kendt som H1N1-virus.




























