Kan tortur være med til at forhindre terroraktioner?
Det spørgsmål har været til heftig debat i Washington siden nytår, og demokraterne i Kongressen har lagt hårdt pres på efterretningstjenesten CIA for at få slået fast, at tortur ikke giver brugbare resultater.
Men efter torsdagens høring af John O. Brennan, der er udpeget som ny direktør for CIA, må demokraterne kigge langt efter deres drømmesvar.
For i et dybt kontroversielt svar sagde den kommende CIA-direktør lige ud til Senatets Efterretningsudvalg, at han er i tvivl.
Rapport fra efterretningsudvalg afviser på tortur-effekt
Det skete, efter at en senator havde mindet ham om et interview fra 2007, hvor John Brennan sagde, at de særlige afhøringsmetoder som simuleret drukning havde været med til at forhindre terroraktioner mod amerikansk jord.
Det skår i skarp kontrast til en 6.000 sider lang rapport, som Senatets Efterretningsudvalg for nylig lagde frem, og som konkluderede, at de torturlignende metoder ikke har skaffet nogen som helst resultater, som CIA ikke kunne have opnået på anden vis.
»Jeg erkender, at jeg sagde i 2007, at der kom værdifulde oplysninger ud af de afhøringer. Men efter at have læst Senatets rapport kan jeg se, at de oplysninger, jeg fik på det tidspunkt, ikke nødvendigvis var korrekte. Spørgsmålet er så, hvad sandheden er, og mit svar i dag er, at jeg ikke ved, hvad sandheden er«, sagde John O. Brennan.
Obama udpeger Vietnam-veteran som forsvarsministerHan slog dog fast, at han selv er modstander af at anvende metoderne, uanset om de virker eller ej.
Men også på det punkt blev han sat under pres af politikerne i Senatet. For i perioden 2002-2009, da USA anvendte tortur, arbejdede John O. Brennan selv i CIA, hvor han besad flere centrale poster. Hvrofor sagde han ikke fra dengang, ville senatorerne vide?
»Jeg var ikke en del af beslutningskæden dengang. Jeg kendte til programmet og modtog nogle dokumenter i kopi. Og jeg udtrykte mine personlige modstand mod nogle af de teknikker til nogle af mine kolleger«, sagde Brennan.
Ny film sætter tortur på dagsordenen
Det er især filmen Zero Dark Thirty, der netop i disse dage har premiere i Danmark, der har bragt spørgsmålet om tortur tilbage på dagsordenen.
I filmens fremstilling er det en oplysning fra et torturoffer, der giver den første brik i puslespillet, der til sidst leder CIA til Osama bin Ladens skjulested i Pakistan.
Demokraterne og mange menneskerettighedsorganisationer har protesteret over filmens fremstilling, fordi de mener, at oplysningerne ville være kommet frem alligevel. Men den teori er stærkt svækket, efter at John O. Brennan torsdag afviste at skrive under på den.
I en høring, der begyndte dramatisk med højlydte protester i salen, måtte John O. Brennan også besvare en lang række spørgsmål om USA's hemmelige droneprogram.
Han slog fast, at anvendelsen af droner er underlagt langt flere begrænsninger, end den offentlige debat giver indtryk af. Droneangreb er sidste udvej, når USA har kendskab til terroraktioner, der bringer amerikanske liv i fare, fastholdt han.
Et lækket notat om de juridiske betingelser for brugen af droner, som dukkede op i denne uge, tyder ellers på, at der er temmelig meget elastik i regeringens regler om droneangreb.
LÆS OGSÅ Demonstranter afbrød Senatshøring: »Stop dronerne«
Men John Brennan ved bedre end nogen, hvordan programmet fungerer, for som præsident Obamas øverste antiterror-rådgiver er det ham, der i de seneste fire år har fungeret som bindeled mellem præsidenten og CIA, når konkrete droneangreb skulle godkendes.
I et svar til Senatets Efterretningsudvalg slog John O. Brennan fast, at han som CIA-direktør vil sørge for, at efterretningstjenesten ikke begynder at overtage opgaver, der rettlig skal udføres af militæret.
Men der vil stadig være brug for, at CIA udfører hemmelige operationer, der skal sørge for Amerikas sikkerhed, sage han.
Senatet ventes at stemme om godkendelsen af John Brennan som ny CIA-direktør i næste uge.
fortsæt med at læse


























