En grav med adskillige lig er fundet i Timbuktu i det nordlige Mali, som militærstyrker under ledelse af franske soldater for nylig har erobret fra islamiske styrker, skriver ANI, et nyhedsbureau i Mauretanien.
Tre af ligene i graven er identificeret. De er »arabiske forretningsindehavere, der for nylig blev anholdt af maliske soldater, og som ingen har hørt fra siden«, skriver ANI.




























