Paven om chok-exit: Jeg har ikke styrken længere

AFGANG. Overhovedet for verdens katolikker træder tilbage i en alder af 85 år.
AFGANG. Overhovedet for verdens katolikker træder tilbage i en alder af 85 år.
Lyt til artiklen

Den 28. februar bliver sidste arbejdsdag i Vatikanet for Pave Benedikt XVI.

Det skriver han i en meddelelse, som Radio Vaticana bringer.

»Efter gentagne gange at have undersøgt min samvittighed over for Gud, er jeg kommet frem til, at mine kræfter grundet en fremskreden alder ikke længere passer til at udføre arbejdet«.

DOKUMENTATIONLæs Pavens meddelelse ( eksternt link)

Pave Benedikt den 16. blev valgt som pave i 2005 og har altså udført hvervet i otte år. Han er den første pave i 600 år, der abdicerer, og skriver, at nutidens mange forandringer og spørgsmål, der er relevant for troen, kræver »styrke i både sind og krop«.

»En styrke, som i de sidste måneder er blevet forværret i et omfang, så jeg har måttet erkende, at jeg ikke evner at leve op til hvervet, som er betroet mig«, skriver han.

Efter den 28. februar skal kardinalerne i Rom samles for at vælge den nye pave.

»Jeg takker jer mange gange for al den kærlighed og arbejde, som I har støttet mig med i mit virke, og jeg beder om forladelse for alle mine fejl«.

»Med hensyn til mig selv, vil jeg gerne også hengivent at tjene den hellige Guds kirke i fremtiden gennem et liv dedikeret til bøn«, afslutter paven sit brev«.

Jens Anton Tingstrøm Klinken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her