De næste retsmøder i sagen om topatleten Oscar Pistorius, kendt som 'Blade Runner', er udsat til næste uge.
Oscar Pistorius har netop forladt salen ved retten i Pretoria, hvor sigtelsen for overlagt mord af særlig grov karakter er blevet læst højt.
LÆS OGSÅ Mordanklaget topatlet bryder sammen i retten
Det var hans forvarer, der bad om at få udsat de næste høringer. Paragraffen, som Pistorius er sigtet efter, betyder, at den anklagede kun under helt særlige omstændigheder kan blive løsladt mod kaution.
Forsvaret udbad sig derfor tid til at forberede et forsvar, der svarer til dette forhold, skriver Justine Lang, freelance-journalist for BBC og tilstede ved retten i Pretoria.
Skudt på badeværelset
På foranledning af Pistorius' forsvarere skal topatleten ikke tilbage til det fængsel, hvor han har opholdt sig siden arrestationen i går. I stedet skal han sidde varetægtsfængslet på politistationen Brooklyn.
Noget, han ser ud til at være »lettet« over, skriver Justine Lang på Twitter.
Politiet modtog natten til torsdag opkald fra bekymrede naboer, der havde hørt skyderi ved den medaljevindende sprinters hjem. Her fandt de Oscar Pistorius' kæreste, modellen og skuespilleren Reeva Steenkamp, død af fire skud.
LÆS OGSÅ Mordanklaget topatlet bryder sammen i retten
Hun blev angiveligt fundet på badeværelset, og skuddene er ifølge politiet gået igennem badeværelsesdøren. Hun blev ramt i hovedet, bækkenet, brystet og en hånd.
fortsæt med at læse



























