Drabssigtet 'Blade Runner' elskede at gøre sig »kampklar«

ANHOLDT. Oscar Pistorius bliver her ført væk af politiet. Han er sigtet for at have skudt sin kæreste.
ANHOLDT. Oscar Pistorius bliver her ført væk af politiet. Han er sigtet for at have skudt sin kæreste.
Lyt til artiklen

Tidligt fredag morgen fremstilles den benamputerede, sydafrikanske atletikstjerne Oscar Pistorius for en dommer sigtet for at have dræbt sin fotomodel-kæreste med fire pistolskud valentinsdag.

Den 26-årige Pistorius, en af stjernerne under OL i London og kendt som 'Blade Runner' på grund af sine proteser laver af kulfiber, skal i en retssal i hovedstaden Pretoria svare på anklagerne om, at han dræbte sin kæreste - den 30-årige Reeva Steenkamp.

Umiddelbart efter drabet, der fandt sted i atletens luksusbolig i Pretoria, forlød det, at han muligvis forvekslede sin kæreste gennem tre måneder med en indbrudstyv.

Fotomodeller og hurtige biler
Pistorius er offentligt beundret i sit hjemland. Han og Steenkamp blev kaldt Sydafrikas »guldpar«.

Men der er også sat spørgsmålstegn ved hans omtumlede privatliv. Han omgav sig, ifølge nyhedsbureauet AFP, med mange fotomodeller og hurtige biler. Og så er han glad for våben.

Den benløse hurtigløber var bevæbnet til tænderne

Daily Mail gengiver en Twitter-besked fra atleten fra efteråret 2012. Her beskriver Pistorius, at lyden fra en vaskemaskine får ham til at gribe ud efter et våben.

»Der findes ikke noget som at komme hjem og gøre sig klar kampklar, fordi man hører vaskemaskinen er i gang og tror, det er en indbrudstyv«, skrev han.

Skrig og lyden af fire skud
Det ligger fast, at Pistorius affyrede de dræbende skud mod Steenkamp, der ifølge Daily Mail to år i træk er kåret til at være blandt verdens 100 mest sexede kvinder.

Men var der tale om et tragisk uheld eller mord?

Politi sigter Pistorius: Han skød kæresten fire gange

»Der har tidligere været episoder med anklager om husspektakler i hjemmet hos den sigtede«, siger polititalsmand Denise Beukes til nyhedsbureauet AFP.

Naboer blev vækket ved firetiden om morgenen af »skrig, råben og lyden af fire skud«, skriver Daily Mail.

Altid venlig
Andrea Gianni, der tidligere har trænet Pistorius, kommer atleten til forsvar.

»Han var altid venlig over for folk. Selv når han var træt eller nervøs. Jeg har aldrig oplevet, at han var voldelig«, siger Gianni.

Fans: Det er slut med helten Pistorius

Arno Fourie, der delte værelse med Pistorius under OL i London, siger, at »mit hjerte er knust for Oscar«.

»Stakkels Oscar har haft så mange udfordringer og hårde tider i sit liv«, lyder det fra Fourie ifølge Daily Mail.

Forvetningsfuld kæreste

Ifølge avisen undersøger politiet atletens forbindelser med andre kvinder for at se, om det kan sættes i forbindelse med drabet på en af Sydafrikas førende modeller.

Hans mobiltelefon granskes for at se, om andre kvinder har efterladt en besked på valentinsdag, som kan have udløst et skænderi mellem Pistorius og Steenkamp.

FOTO 'Blade runner': Sprinterhelten, som tog verden med storm

Reeva Steenkamp var forventningsfuld op til valentinsdag.

»Hvad har du i ærmet i morgen til din elskede«, skrev hun dagen før på Twitter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her