Den benløse atletikstjerne Oscar Pistorius ringede torsdag morgen grædende til sin ven, erhvervsmanden Justin Divaris, for at fortælle, at havde dræbt sin kæreste Reeva Steenkamp.
Det fortæller Justin Divaris, der blev ringet op ved 4-tiden om natten af en panisk Oscar Pistorius, til den britiske avis Sunday People.
»Han blev ved med at gentage sig selv: ‘Der er sket en frygtelig ulykke, jeg skød Reeva'«, fortæller vennen, der ifølge avisen indtroducerede Reeva Steenkamp og Oscar Pistorius til hinanden.
LÆS OGSÅ Den benløse hurtigløber var bevæbnet til tænderne
Efterfølgende fik Justin Divaris naboen til Pistorius i røret, der var til stede, som fik Divaris til straks at komme til huset i Pretoria.
Da vennen ankom sammen med sin kæreste, var politiet på stedet og havde tilbageholdt den verdenskendte atletikløber i garagen. Her fik Justin Divaris lov til at tale med sin ven i 10 minutter.
»Min skat, jeg har dræbt min skat. Gud, tag mig væk«, blev Oscar Pistorius ved med at gentage fortæller Divaris, der ikke kunne få en forklaring på, hvad der rent faktisk skete på grund af Pistorius' ustabile tilstand.
Politiet finder blodigt bat hos PistoriousDet er tidligere i dag kommet frem, at der er fundet et blodigt cricketbat i hjemmet hos Oscar Pistorius, der på grund af sine benproteser også kendes som 'Blade Runner'.
»Mistanken er, at det første skud i soveværelset ramte hende i hoften. Hun flygtede derefter ud på toilettet. Han affyrede derefter yderligere tre skud«, siger en anonym politikilde til den sydafrikanske avis City Press.
Kan risikere livstid
Oscar Pistorius, som er den første deltager i OL med dobbeltamputerede ben, er nu sigtet for overlagt mord, hvilket kan give dom på livstid i Sydafrika.
Hans familie har offentligt afvist anklagerne om bevidst mord.
Der har været historier fremme om, at Oscar Pistorius skulle have forveklset sin kæreste med en indbrudstyv, da hun sneg sig ind i huset for at overraske ham i anledning af Valentinsdag.
Den forklaring har det sydafrikanske politi dog afvist.




























