Næsten ni måneder efter at et af EU's mindste lande, Cypern, formelt søgte de øvrige eurolande om en hjælpepakke på størrelse med hele landets årsøkonomi, ser hjælpen endelig ud til at være på vej.
Eurolandenes finansministre og deres mødeleder, hollandske Jeroen Dijsselbloem, lægger i forbindelse med eurogruppens møde i Bruxelles ikke skjul på, at forsinkelsen skyldtes Cyperns netop afgåede regering.


























