Der er optøjer i Kario efter en kontroversiel dom om fodboldvold.
Dommen falder som konsekvens af optøjer efter en fodboldkamp i havnebyen Port Said i 2012, der kostede 74 mennesker livet. 21 personer er blevet dødsdømt for volden, mens en række personer har fået straffe mellem livstid år og 12 måneder. To højt rangerende politibetjente har fået 15 år fængsel, mens syv andre går fri.
Fem personer blev i dag idømt fængsel på livstid mens de 21 dødsdømte fik stadfæstet deres straffe. At betjentene går fri mens de civile får hårde domme har sat sindene i kog både i Kairo og i Port Said.
I Kairo er der sat ild til det egyptiske fodboldforbund, mens færgetrafikken over Suez-kanalen har været forsøgt stoppet af vrede menneskemasser. Overfarten blev også forsøgt stoppet ved at sejle speedbåde ud i kanalen. Det skriver BBC.
52 personer har stået anklaget i sagen om fodboldvold, der ud over de 74 dræbte også sårede 1000 mennesker. Dommene har sat følelserne i kog i Egypten og 49 personer er siden de første domme blev afsagt i slutningen af januar blevet dræbt i optøjer, hvor blandet andet det fængsel, hvor de dødsdømte sidder, er forsøgt stormet.
Egyptisk minister: »Det er den største katastrofe i egyptisk fodboldhistorie«De folkelige protester har ikke udelukkende rod i fodbold, men hænger sammen med et meget anspændt forhold mellem politi og indbyggere i den store havneby Port Said. Mange egyptere mistænker politiet eller tilhængere af den tidligere præsident Hosni Mubarak, der startede fodboldvolden og føler derfor, at sagen er uretfærdig.
fortsæt med at læse




























