Dagens valg i Grønland er ikke som i andre lande et opgør mellem rød og blå blok. Her handler det om et opgør mellem spidskandidaterne i de to venstrefløjspartier, Inuit Atagatigiit (IA) og det socialdemokratiske Siumut. Formanden for selvstyret og leder af IA, Kuupik Kleist, skal over for vælgerne forsvare sin og regeringens politik gennem de seneste fire år, mens oppositionsleder Aleqa Hammond forsøger at vinde vælgerne med hård kritik af regeringen.
LÆS OGSÅ Skat på råstoffer splitter Grønland
Selv om Inuit Ataqatigiit og Siumut ideologisk står hinanden ganske nær, så har IA siden valget i 2009 vist sig i stand til at samarbejde i regeringen med det socialliberale parti, Demokraterne, og Kandidatpartiet. Meget forskellige kandidater Uanset valgets udfald så er udfordringerne enorme for den kommende grønlandske regering. På den ene side handler det om storskalaprojekter og råstoffer, mens arbejdsløshed, dårlig uddannelse og elendige sociale forhold også trænger sig på.




























