Det er selve fremtiden, der står på spil, når de grønlandske vælgere på tirsdag skal bestemme, hvem der skal lede landet de næste fire år: den pragmatiske, nuværende selvstyreformand Kuupik Kleist fra partiet IA eller udfordreren Aleqa Hammond fra Siumut, som håber at blive Grønlands første kvindelige regeringsleder.
Her i det sneklædte Nuuk er der ingen, der snakker om forholdet til Danmark.
»Danmark har jo ikke noget at skulle have sagt mere, efter at Grønland blev selvstændigt«, siger den unge skipperuddannede Steffen Andersen, vi møder over en caffelatte i Brugsens café i centrum af Nuuk.
»Men man kan jo ikke sige til jer, at I bare skal holde jeres kæft. Man skal stå sammen«, bløder han op med et smil.
LÆS ANALYSE På tirsdag er der valg: Værdikamp i Grønland
Valgkampens hovedemne er, hvordan de udenlandske selskaber, der forventes at hente råstoffer for milliarder op af den grønlandske undergrund, skal beskattes.
»De grønlandske råstoffer er ved at blive foræret gratis bort«, lyder anklagen fra Aleqa Hammond, oppositionsleder og topkandidat for det socialdemokratiske Siumutparti.
Hun agiterer hårdt for, at mineselskaber skal betale afgifter allerede fra dag 1 i form af royalties per ton mineral eller tønde olie.
»Vi er et lille land, og vi skal sikre os mod at blive taberen i denne her sag. Som aftalerne er nu, er det for tilfældigt; det er ikke ambitiøst nok«, siger hun.
Modsat står det regerende IA-parti for, at de nuværende aftaler skal holdes – skatten af rigdommene skal betales, når selskaberne, efter at have investeret milliarder i efterforskning og anlæg, begynder at køre med overskud. Og det kan man ikke pludselig begynde at ændre på, mener selvstyreformand Kuupik Kleist.
»Det, som investorer i så stor en målestok normalt ser efter, er politisk stabilitet over lange perioder«, siger han. Og så minder han om, at det hele stadig kun er fremtidsvisioner.
»Nej, olien flyder endnu ikke i gaderne; der er ingen kinesere, og de har ikke investeret en yuan endnu. Jeg tror på, at nogle af de projekter kommer i gang inden for de nærmeste år, men derfor skal vi ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt«, advarer han.
Fiskeriet står alene
Kuupik Kleist styrer Grønlands Selvstyre fra et glasklædt kontor på toppen af det ny butiks- og kontorbyggeri Nuuk Center. Han har travlt i disse dage med oprydningen efter en konkurs i Arctic Green Food, som netop havde modtaget 4,9 millioner af selvstyret som betaling for at indhandle stenbiderrogn og andre fiskeriprodukter fra grønlandske småbygder.
Fiskeriet er stadig Grønlands eneste reelle indtægtskilde, og det kan ikke fortsætte sådan. Men den kæmpe jernmine, som det meget omtalte britiskregistrerede, men kinesiskfinansierede selskab London Mining skal bygge, koster 12-14 mia. kr. i anlæg – mere end et helt års grønlandsk bnp – og er dermed helt og aldeles uden for Grønlands egen formåen.
Der vil gå mange år, før indtægterne ruller, men perspektivet er, at Grønland, som i dag modtager et årligt bloktilskud fra Danmark på 3,5 milliarder kroner, en dag kan blive økonomisk uafhængigt.
Først da kan diskussionen om Grønlands politiske uafhængighed og rolle i rigsfællesskabet for alvor begynde, mener Kuupik Kleist:
»Min regering er fokuseret på at gøre Grønland selvstændigt økonomisk frem for at gå og fortælle danskerne, at den og den dag bliver vi selvstændige«, siger han.
Omvendt mener Aleqa Hammond, at selvstændighed kommer før økonomi. Og på gågaden i Nuuk kan oppositionens topkandidat ikke gå to skridt uden at hilse og snakke med vælgerne.
»Den næste store forhandling med Danmark bliver om vores selvstændighed. Mange tror, vi kun kan opnå det, hvis vi ikke oplever dårligere økonomiske kår, men selvstændighed handler ikke bare om kroner og øre«, slår hun fast.
På tirsdag afgør grønlænderne, om Aleqa Hammond eller Kuupik Kleist skal være selvstyreformand. Skal man tro meningsmålingerne, bliver det tæt. Lige nu er der kun ét mandat mellem de to førende partier.
fortsæt med at læse
