0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På tirsdag er der valg: Værdikamp i Grønland

Mange af vælgerne er trætte af danskerne, men også afhængige af dem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen(Arkiv)
Foto: Finn Frandsen(Arkiv)

Tæt. Det bliver et historisk spændende valg for den siddende landsstyreformand, Kuupik Kleist, når grønlænderne skal stemme på tirsdag.

Michael Jarlner
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Michael Jarlner
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er dem, der taler om en værdikamp.

Andre hæver stemmen endnu mere: De taler om et grønlandsk valg, der - også set med danske briller - er det mest spændende i mange år, fordi det mere og mere har antaget karakter af en folkeafstemning for eller imod mere uafhængighed af Danmark.

Det er tirsdagens valg til det grønlandske landsting, Inatsisartut, vi taler om. Og vi taler om et valg, der tegner til at blive en sand gyser.

LÆS OGSÅ

Ifølge meningsmålingerne vil blot et enkelt mandat skille de to største partier, nemlig det socialdemokratiske Siumut og det nuværende regeringsparti og mere SF-inspirerede Inuit Ataqatigiit (IA), der står til henholdsvis 12 og 13 af de 31 pladser, der skal stemmes om.

Men målingerne er usikre. Hver fjerde vælger har ikke besluttet sig endnu, skrev avisen Sermitsiaq i går, så alt kan ske. Der vil i den grad blive bidt negle i Nuuk og omegn. Men også i København.

Det er nemlig et valg, der i stor stil angår Danmarks og Grønlands forhold til et rigsfællesskab, som Danmark først for nylig er begyndt at tage rigtig alvorligt. Det er sket, i takt med at ikke mindst amerikanske og kinesiske aktører har udvist en hastigt voksende interesse for den grønlandske undergrund.



LÆS OGSÅ

Og i takt med at det - langsomt - er begyndt at gå op for også danske politikere, at Grønland ikke bare er af stor strategisk interesse for stormagter som USA, Kina og Rusland, men også at Danmark hurtigt kan risikere at komme i klemme.

De, der kommer med pengene, får også en del af magten. Det var den såkaldte storskalalov, der netop er blevet vedtaget, og som åbner for import af billig udenlandsk arbejdskraft, et lille eksempel på.

Loven kommer således efter krav fra den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa, der stillede adgang til billig arbejdskraft fra eksempelvis Kina eller Østeuropa som betingelse for store investeringer. Siden har store kinesiske interesser ytret samme interesse.

På fallittens rand
Storskalaloven har da også været et af de store emner i den grønlandske valgkamp. Men hvor man i Danmark aner tiltagende bekymring for udsigten til en stor minoritet af for eksempel kinesiske arbejdere i så strategisk vigtigt et område, så er perspektivet helt anderledes i Grønland.

Her har det handlet om at undgå social dumping, om de miljømæssige konsekvenser og om at undgå at blive snydt. Men det har ikke handlet om, hvorvidt det var en god ide at sikre kapital udefra, for den opgave er bundet. Af én simpel grund: Grønland fattes penge! Og det big time.

For ganske vist har selvstyret en nettoformue, der ifølge Det Økonomiske Råd for Grønland stiller det »bedre end de fleste lande, især de lande, der aktuelt befinder sig i en statsgældskrise«. Men på lidt længere sigt er der store uløste problemer i en økonomi, der senest er gået i krampe over et faldende rejefiskeri.

LÆS OGSÅ

Når man dertil lægger, at antallet af ældre i de kommende år vil stige ’mærkbart’ i forhold til antallet af erhvervsaktive, ja så kan det hurtigt gå helt skævt:

»Med uændret politik vil der opstå en systematisk forskel mellem indtægter og udgifter, der i gennemsnit vil svare til omkring 1 milliard kroner hvert år frem mod 2040«, skriver Det Økonomiske Råd i sin rapport for 2012.

Det er store tal i et samfund med færre end 57.000 indbyggere, og derfor tilføjer rapporten da også denne ildevarslende konklusion: »Et sådant forløb er ikke holdbart, og der er derfor behov for reformer for at sikre velfærdssamfundets finansielle grundlag«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage