Sort røg stiger fra Vatikanet

SORT. Røgen, der kommer ud af skorstenen i Det Sixtinske Kapel, er sort, og det betyder, at konklavet fortsætter.
SORT. Røgen, der kommer ud af skorstenen i Det Sixtinske Kapel, er sort, og det betyder, at konklavet fortsætter.
Lyt til artiklen

Sort røg stiger fra Vatikanet som udtryk for, at der i første valgrunde ikke er fundet en ny pave.

»Der gik helt reelt et sus gennem flokken«, fortæller politiken.dk's reporter i Rom, Emil Bergløv.

Inden den tykke sorte røg steg op, var der for alvor liv på Peterspladsen. En form for fodboldsstemning var at spore, da flere grupper stod og sang og dansede. Og som følge af voldsom regn i løbet af eftermiddagen begyndte mange at hoppe og trippe for at holde varmen.

LÆS OGSÅ Ekspert om pavevalg: »Der er ikke én kandidat, som er helt oplagt«

Straks efter røgen brød frem, vandrede folk dog hjemad.

»Folk kom helt tydeligt for at se, om der kom en ny pave, og det gjorde der ikke«, fortæller Emil Bergløv.

Fire afstemninger i morgen

Den sorte røg betyder, at konklavet fortsætter i morgen. Her vil kardinalerne stemme to gange om formiddagen og to gange om eftermiddagen - og de vil fortsætte, indtil to tredjedele stemmer på den samme kandidat.

Der vil blive sendt røg op gennem skorstenen fra afbrændingen af de afgivne stemmer hver dag klokken 12 og klokken 19.

Det spås, at den nye pave vil være fundet inden på fredag.

Sofie Buch Hoyer

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her