Valget af en ny pave kan både tage lang tid og ende med at blive historisk.
Sådan lyder vurderingen fra forfatter og foredragsholder Thomas Harder, der har et indgående kendskab til italiensk kultur og den katolske kirke:
LÆS OGSÅ Konklavet begynder: Her er bookmakernes favoritter
»Der er ikke én kandidat, som er helt oplagt. Mange var meget sikre på, at det var Joseph Ratzinger, der ville blive pave sidste gang, og det gik også mægtig hurtigt med at få valgt ham. Denne gang har der ikke været én eller to klare kandidater, så det er meget åbent og kan godt tage en del tid«, siger han til politiken.dk.
»Der er nogle navne, man hører mere end andre, men der er ikke nogen, der skiller sig ud«.
Bliver det en europæer igen?
I bestræbelserne på at finde den bedste kandidat er der en række dilemmaer, som de stemmeberettigede kardinaler er tvunget til at tage stilling til.
Det, der i medierne har fyldt meget, er spørgsmålet om, hvorvidt den katolske kirke for første gang skal have et overhoved, som ikke kommer fra Europa.
FAKTA
Fakta: Sådan vælges den nye pave»Den katolske kirke har været meget europæisk domineret. Men vægten i andelen af katolikker har flyttet sig, og det gør jo også, at der er en større talentmasse uden for Europa at vælge iblandt«, siger Thomas Harder.
Italiensk flertal i konklavet
Han peger på, at der de seneste år er blevet udnævnt flere kardinaler fra andre dele af verden. Eksempelvis var ingen af de sidste seks kardinaler, som den nu tidligere pave Benedikt XVI udnævnte, europæere.
Det er dog stadig sådan, at 61 ud af de 115 stemmeberettigede kardinaler i konklavet, der skal vælge en ny pave, er europæere, og hele 21 af dem er italienere.
»Men de er altså bevidste om, at der er gode grunde til at vælge nogle udefra. I Europa mindskes andelen af katolikker, og derfor er der mange, der har talt om, at det godt kunne blive en pave uden for Europa«, fastslår Thomas Harder.
»Man har nævnt nogle latinamerikanske kardinaler, et par afrikanere, et par amerikanere og en canadier. Så jeg tror, at man må betragte det som en klar mulighed. Det er ikke det eneste hensyn, men det er et hensyn«.
Kurien mod rov
De andre hensyn, som Thomas Harder taler om, er primært, om hvorvidt det skal være en konservativ eller reformorienteret pave, og om han skal være tæt knyttet til den pavelige centralledelse, Kurien, eller ej:
»Kurien er et meget indgroet og konservativt magtapparat, som meget nødigt vil give magt fra sig. Men på den anden side har man kunnet læse, at de godt er klar over, at hvis de kører en af deres egne i stilling, vil vedkommende formentlig blive skudt ned, fordi der er for mange udenfor, som synes, at man trænger til noget andet«, siger Harder.
»Derfor er det en mulighed, at man finder en kardinal, som ikke så tydeligt har gjort sin karriere i Kurien og ikke kommer derfra, men som samtidig repræsenterer Kuriens synspunkter, så det stadig er dem, der bevarer kontrollen«.
Afstemning på afstemning
Kardinalerne har de seneste dage holdt såkaldte generalforsamlinger som optakt til den endelig afgørelse.
Her har også personer udefra været inviteret ind som oplægsholdere, hvilket ifølge Thomas Harder har tjent til at spore debatten ind på, hvilken type kandidat man er ude efter.
Nu følger en række afstemninger bag lukkede og låste døre, indtil to tredjedele af konklavet plus én er enige. Først når det sker, bliver hvid røg sendt op som et signal til de mange katolikker verden over: »Habemus Papam«.
fortsæt med at læse
