Konklavet begynder: Her er bookmakernes favoritter

Røg. Når der kommer hvid røg, har verden fået sin nye pave. Her er vi i 2005, hvor der sidst var hvid røg i skorstenen.
Røg. Når der kommer hvid røg, har verden fået sin nye pave. Her er vi i 2005, hvor der sidst var hvid røg i skorstenen.
Lyt til artiklen

I eftermiddag stemmer de 115 kardinaler, der i dag lader sig låse inde i Det Sixtinske Kapel for at vælge en ny pave, for første gang om, hvem det skal være.

Det bliver de ved med, indtil de finder en person blandt de rødklædte kardinaler, der skal forlade konklavet som pave klædt i hvide genvanter og røde sko. Officielt bliver det ikke sagt et kuk om, hvem der er favoritter og hvem der ikke er, i hvert fald ikke fra Vatikanets side.

Alligevel danner der sig allerede inden konklavet et billede af stærke og svage kandidater. Og blandt de 115 stikker en række navne frem som det, italienerne kalder papabile - paveegnede.

Et klart billede tegner sig
Det er bookmakerne ikke sene til at udnytte. Rundt hos spiludbyderne, der normalt beskæftiger sig med fodbold, ishockey og melodi grand prix , er der blevet plads til spil om pavetitlen. Og der tegner sig et klart billede.

Vatikanets brandmænd sætter skorsten på Det Sixtinske Kapel

Hos spilsiderne bet360.com og partybets.com ligger Milanos ærkebiskop Angelo Scuola, klart i spidsen. Det giver pengene tre en halv gang igen, hvis han bliver den nye pave.

Han har ud over embedet som ærkebiskop, som han blev udpeget til af den nu pensionerede pave Benedikt XVI, også været patriark over Venedig og besidder samtidig en række vigtige poster internt i Vatikanet.

Uenighed om andenpladsen
Andenpladsen er det to spilsider ikke enige om.

Hos partybets ligger den ghanesiske kardinal Peter Turkson, som ’kun’ er 64 år gammel i morsætning til Scuolas 71 år. Han giver pengene henholdsvis fire en halv gange igen.

Hos bet360 ligger han nummer tre og giver pengene seks en halv gang igen. Han har været lidt i blæsevejr for at udtale, at de penge man brugte på kondomer i Afrika, bedre kunne bruges på medicin til de aidsramte, og at fremtidige tilfælde bedst kunne afværges ved troskab og afholdenhed.

BJØRN BREDAL

Mens vi venter på den hvide røg

Odillo Scherer, ærkebiskoppen i Sao Paolo, er buddet på en andenplads hos bet360, hvor man får pengene fem en halv gang igen. Han ligger på tredjepladsen hos partybets og giver her også pengene tilbage fem en halv gange, men som tredje mest sandsynlige kandidat.

Får enten Turkson eller Scherer embedet, bliver det første gang nogensinde, at en ikke-europæer bliver pave.

Bliver nummer 266 i rækken

Alene i Sydamerika lever 40 procent af verdens katolske befolkning, og det også i Sydamerika, Afrika og dele af Asien, at den katolske kirke er i størst udvikling. Derfor gætter mange på, at der snart kommer en pave, som er forankret i en af disse egne.

Den ny pave vil blive nummer 266 i rækken. Ifølge fortællingen var Sankt Peter den første pave.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her