Fem mennesker er blevet dræbt ved et skyderi i en boligblok nær Seattle i staten Washington i det nordvestlige USA, oplyser flere amerikanske medier.
Blandt de dræbte er en mand, som blev skudt af flere politifolk, da han lå på jorden på en parkeringsplads og rakte ud efter en pistol, siger en talskvinde for politiet, Cathy Schrock, til avisen The News Tribune i Tacoma, Washington.




























