Myndighederne i Boston, Massachusetts, hvor to bomber i sidste uge hærgede målområdet for byens hæderkronede maraton, har opjusteret antallet af sårede efter angrebet.
I stedet for 170 sårede, som indtil videre har været det officielle antal, er der tale om hele 282 mennesker, som blev såret ved bomberne, skriver Boston Globe på baggrund af sundhedsmyndigheden Boston Public Health Commission.
LÆS OGSÅ Boston markerer ugedagen med et minuts stilhed
Tre mennesker omkom ved bombeangrebet, og to af de såredes tilstand er fortsat kritisk, skriver avisen - der er tale om en syvårig pige og en mand i tresserne.
Problemer med hørelsen
Årsagen til, at antallet af sårede pludselig stiger med over 100 mennesker er, at mange mennesker med mindre sår eller symptomer har ventet lidt, før de tog på hospitalet.
»Et af de bedste eksempler er problemer med hørelsen«, siger Nick Martin, talsmand for sundhedsmyndigheden.
Folk har måske troet, at deres problemer med hørelsen var midlertidige, men når tabt hørelse ikke forsvinder af sig selv, søger folk mod hospitalerne.
Video og et hårdt kvæstet vidne hjalp politiet på sporet af BostonterroristerDer er også kommet flere sårede til, som har haft mindre sår efter granatsplinter.
Syvårig pige vil overleve
14 af de mange sårede har fået amputeret et eller flere lemmer, og den syvårige pige, som fortsat ligger på intensivafdelingen, har fået voldsomme skader på sine ben, skriver avisen.
»Hun vil komme sig, og jeg forventer, at hun vil blive taget af listen af kritiske patienter inden for nogle få dage«, siger læge David Mooney, der er chef for det hospital, der har varetaget hendes behandling.
LÆS OGSÅ Pengene strømmer ind til ofrene for Boston-bomberne
Selv om antallet af sårede netop at skruet gevaldigt op, kan det godt stige yderligere, skriver Boston Globe. Videnskabelige undersøgelser har påvist, at antallet af akutte, stressrelaterede hjertesygdomme stiger i de første uger efter en traumatisk begivenhed som eksempelvis et jordskælv - eller et terrorangreb.
Al efterforskning peger på, at det var de to brødre Dsjokhar og Tamerlan Tsarnajev, der stod bag eksplosionen. Begge blev ramt af skud i forbindelse med deres anholdelse, og den ældste, Tamerian Tsarnajev, døde efterfølgende på hospitalet.
Risikerer dødsstraf
Hans 19-årige lillebror har endnu ikke kunnet afhøres ordinært på grund af skudsår i halsen, men man har foretaget en indledende afhøring, hvor han har kunnet nikke og ryste på hovedet undervejs.
LÆS UDSKRIFTaf afhøringen på Boston Globes hjemmeside(eksternt link)
Han er anklaget for at have brugt masseødelæggelsesvåben mod mennesker og ejendom, og kendes han skyldig, kan han idømmes fængselsstraf på livstid eller dødsstraf.
fortsæt med at læse





























