Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Venner sigtes for at hjælpe bombemænd

SIGTELSER. Betjente fra sikkerhedsministeriet står ud for Moakley-retsbygningen i Boston under et retsmøde mod tre personer, der mistænkes for at have fjernet beviser i terrorsag.
SIGTELSER. Betjente fra sikkerhedsministeriet står ud for Moakley-retsbygningen i Boston under et retsmøde mod tre personer, der mistænkes for at have fjernet beviser i terrorsag.
Lyt til artiklen

Politiet i Boston undersøger nu, om nogle terrormistænktes bekendte fjernede spor fra en lejlighed efter bombeangrebet mod et maratonløb i byen.

To mænd mistænkes ifølge nyhedsbureauet Reuters for at have fjernet en rygsæk, der tilhører den yngste af de to bombemænd efter angrebet. Det skal være sket efter bombesprængningerne den 15. april.

Efterforskere leder efter den rygsæk, der kan være skaffet af vejen, i lossepladser i det sydøstlige Massachusetts. Det kan ifølge amerikanske medier have rummet fyrværkeri - en af de ingredienser, der indgik i de hjemmebyggede bomber, der blev sprængt i luften under terroraktionen.

Bostons Politi anholder tre mænd efter maratonterror

Mændene tilbageholdes på spørgsmål om deres opholdstilladelser. De er tilsyneladende i landet på studentervisa.

Delstatens statsadvokat oplyser, at mændene sigtes for at hindre politiets efterforskning og for at have givet falske forklaringer til politiet. De har angiveligt nægtet kendskab til de to tjetjenske brødre, der ifølge myndighederne stod bag terrorangrebene mod maratonløbet i Boston.

En tredje person er også i søgelyset for at have bistået med at bortskaffe effekter, der kan være vigtige for politiets undersøgelser.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her