Kvinder blev lokket ind i kidnappers bil

BEVISER. FBI bærer her ting ud fra huset, hvor de tre kvinder blev holdt indespærret.
BEVISER. FBI bærer her ting ud fra huset, hvor de tre kvinder blev holdt indespærret.
Lyt til artiklen

To af de tre kvinder, der i et årti har været bortført, satte sig mere eller mindre frivilligt ind i bortførerens bil.

Det skriver CNN på baggrund af anonyme udtalelser fra en kilde tæt ved efterforskningen.

Michelle Knight, der forsvandt som 20-årig i 2002, blev lokket til at køre med, og bortføreren, der menes at være en 52-årig mand, kørte hjem til sit eget hus og afviste at lade hende gå.

Året efter oplevede Amanda Berry et lignende scenarie, da hun på sin 16 års fødselsdag om aftenen forlod sit arbejde på Burger King. Den 52-årige bortfører tilbød teenageren et lift på samme vej, som den 20-årige året tidligere var blevet samlet op på.

Præcis et år senere kom også 14-årige Georgina 'Gina' DeJesus til huset. I går kom det frem, at hun var veninde med den 52-årige mistænktes egen datter, der som den sidste havde set Georgina 'Gina' DeJesus, før hun forsvandt i 2004.

Kvinder var bange
Siden har de tre kvinder opholdt sig konstant i huset - kun afbrudt af få korte gåture ud i baghaven - indtil de mandag aften blev fundet.

Af ufattelige kræfter, som politiet udtrykker det, lykkedes det Amanda Berry at råbe på hjælp og slippe ud af en låst dør. Et 6-årigt barn, som var født i fangenskab, løb også ud af huset, kun med en ble og en trøje på.

LÆS MERE

Lænker og hængelåse holdt bortførte piger fanget i hus

I mellemtiden forblev de to andre kvinder bange inde i huset, selvom de ifølge politikilden kunne have flygtet sammen med Amanda Berry.

Politichefen i Cleveland, Michael McGrath, sagde i går, at kvinderne var bundet i kortere og længere tid. Efterforskerne har fundet både reb og kæder i ejendommen, der også havde mange låste døre, som besøgende familie undrede sig over.

Testede kvinderne

CNN skriver også på baggrund af en politirapport, at kvinderne for det meste var i hvert sit rum i bortførerens hus i et af Clevelands ældste kvarterer. Alligevel havde de i ny og næ kontakt og med tiden hjalp de hinanden til at overleve.

LÆS OGSÅ Cleveland-mistænkt trøstede bortført piges mor

Bortføreren testede ofte kvinderne ved at lade som om, at han forlod huset. Kort tid efter vendte han dog tilbage, og hvis der var tegn på, at de kidnappede kvinder havde flyttet sig, ville de blev straffet.

På tv så kvinderne enkelte gange deres forældre i forbindelse med mindeceremonier, men med tiden affandt især de to af kvinderne sig med deres situation.

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her