Et netværk af cyberkriminelle har tømt flere bankkonti verden over for millioner af kroner i et omfattende it-kup. Tyveriet fandt sted i løbet af få timer, lyder det fra Brooklyn-anklageren i storbyen New York.
Det lykkedes de udspekulerede kriminelle at stjæle omkring 255 millioner kroner fra forskellige hæveautomater i 26 lande, og tyvene slog til over to omgange - sidst i december og i slutningen af februar.




























