Avis: Rusland forsyner Assad med krydsermissiler

BORGERKRIG. Stridighederne i Syrien har sendt mange civile på flugt. Her ses en kvinde i en lejr i Aleppo-provinsen.
BORGERKRIG. Stridighederne i Syrien har sendt mange civile på flugt. Her ses en kvinde i en lejr i Aleppo-provinsen.
Lyt til artiklen

Den russiske støtte til den syriske præsident Bashar al-Assad er større, end landet hidtil har givet indtryk af.

Ifølge avisen New York Times har Moskva sendt avancerede krydsermissiler til Syrien.

Missilerne kan våbensystemet være et effektivt svar på en eventuel international blokade af Syrien, skriver avisen, der har sine oplysninger fra kilder i USA.

»Det gør det muligt for regimet at afskrække udenlandske interesser, der overvejer at forsyne oprørerne fra søsiden eller fra at påtage sig en mere aktiv rolle, hvis et flyveforbud eller en skibsblokade bliver iværksat«, forklarer Nick Brown, der er chefredaktør for tidsskriftet Jane's International Defence Review.

LÆS MERE Putin advarer mod at angribe og ryste Syrien

Våbenleverancerne anses også for at være et signal om, hvor stærkt Rusland støtter al-Assads regime.

Udenrigsminister John Kerry har tidligere taget afstand fra våbenleverancerne.

»Vi har gjort det krystalklart, at vi foretrækker, at Rusland ikke sørger for forsyninger«, siger han.

Rusland har en flådebase i den syriske havneby Tartus og har tidligere på året dirigeret flere krigsskibe til det østlige Middelhav.

Uenighed om konference
Landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, vil ifølge nyhedsbureauet Reuters have, at en international konference om borgerkrigen i Syrien skal have deltagelse af Iran og Saudiarabien.

Aktivister: 80.000 har nu mistet livet i syrisk borgerkrig

Det vækker anstød, fordi Iran er mål for internationale sanktioner på grund af landets atomprogram, der menes at være et dække for et forsøg på at skaffe sig atombomber. At Saudiarabien skal med gør ikke en eventuel konference lettere: Landet har været modstander af regimerne i såvel Damaskus som Teheran og har været en af de syriske oprøreres støtter.

Frankrig: Vi bør give oprørere våben

Den franske præsident Hollande har reageret på den russiske våbeneksport ved at foreslå, at Vesten åbner for våbenforsyninger til oprørerne.

»Mens russerne accepterer et forslag om en konference, så bliver de ved med at give våben til Bashar al-Assad. Vi er nødt til at have en stilling, der udligner det«, siger han.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her