Alicante og Benidorm, hvor den baskiske separatistgruppe ETA i går sprængte to bomber, er to destinationer, hvortil der kun rejser ganske få danskere. »Dette område i Spanien har danskerne for længst tabt interessen for«, siger kommunikationschef Lars Jørgensen fra rejsebureauet Star Tour til Politiken. ETA's mangeårige terroraktivitet skræmmer ikke generelt danske ferierejsende fra at vælge Spanien som rejsemål, pointerer Lars Jørgensen, som henviser til, at ETA's praksis er at give et forudgående varsel til de lokale medier og myndigheder inden en bombesprængning. Populære ferielejligheder I rejsekoncernen MyTravel, der omfatter blandt andet Ving Rejser, Spies og Tjæreborg, siger den kommunikationsansvarlige på hovedkontoret i Stockholm, Joachim Ericsson, at koncernen ikke sender ferierejsende til Alicante. »De typiske nordiske charterturister findes andre steder i Spanien. Alicante er relevante for dem, der har købt eller lejet en ferielejlighed«, siger han. Alligevel har flyselskabet SAS valgt Alicante som en af de destinationer, som er med i det nye lavpriskoncept Snowflake. Her i sommerhalvåret flyves der to gange ugentligt fra København til Alicante, oplyser informationschef Troels Rasmussen. Hvor mange danske statsborgere, der har valgt at benytte Snowflaketuren til Alicante, har SAS ikke umiddelbart tal på. Og hvorvidt selskabet fortsætter med at flyve på Alicante efter feriemånederne, vil afhænge af SAS-ledelsens vurdering senere på året, tilføjer informationschefen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Så skal der igen bides negle
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























