De seneste 13 dage har urolighederne i Tyrkiet vokset sig stadig større. I takt med at den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, har skruet op for blusset i kampen mod den vrede folkemængde, har flere mennesker sluttet sig til demonstranterne.
Og ifølge udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er det vigtigt, at det internationale samfund lægger politisk pres på regeringen i Nato-landet, der også bejler til at blive medlem af EU.



























