Brasiliens præsident fremlægger en række reformer i et forsøg på at stoppe de voldelige demonstrationer, som har ramt landet de seneste dage.
I en tv-tale siger Dilma Rousseff, at hun vil forbedre det offentlige transportsystem, og lover samtidig, at alle statens olieindtægter skal bruges på uddannelse. Desuden vil hun hente tusindvis af læger til landet for at forstærke sundhedsvæsnet, skriver BBC.




























