En talsperson for den egyptiske hær afviser, at hæren har skudt med skarpt efter demonstranter, der nærmede sig det sted i Kairo, hvor militæret holder den afsatte præsident Mohammed Morsi fanget.
Talspersonen siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at soldaterne udelukkende skød med løse skud og anvendte tåregas mod demonstranterne, der marcherede mod militærbarakkerne efter en ophedet fredagsbøn.




























