Der var både oprør inde bag fængslets mure såvel som angreb udefra, lyder det nu fra en anonym sikkerhedskilde i Libyen efter en spektakulær fangeflugt fra al-Kweifiya-fængslet Benghazi tidligere i dag.
Ifølge en unavngiven sikkerhedskilde fra fængslet antændte fangerne bål inde bag fængslets mure, efter tre fanger var blevet såret af skud, mens de forsøgte at flygte fra fængslet. Meget kort tid efter ankom bevæbnede mænd uden for fængslet, lyder det fra kilden ifølge nyhedsbureauet AP.


























