Præsident Barack Obama sidder tilbagelænet i tv-studiets sofa og tegner cirkler med sin pegefinger for at signalere, at han bevæger sig tilbage i tiden.
Han er netop blevet spurgt af talkshowværten Jay Leno til den seneste diplomatiske krise mellem Rusland og USA, som er blevet udløst af, at Rusland har givet den spionanklagede Edward Snowden asyl i Rusland, frem for at udlevere ham til amerikanerne.




























