Intet mindre end anseelige pengesummer, bæredygtigt fiskeri og det danske rigsfællesskab er på spil, når en strid mellem EU og Færøerne i dag ventes at nå sin foreløbige kulmination.
LÆS OGSÅ Makrelkrigen: EU vil straffe Færøerne og Island
På et møde i EU’s fiskerikomite forventes et overvældende flertal nemlig at tryne Danmark, der som et af meget få medlemslande har argumenteret mod at straffe Færøerne med sanktioner, fordi øgruppen egenhændigt har tredoblet kvoterne for fangsten af sild.
Store indtægter fra ekstra fangst I forslaget til sanktioner lægger EU-kommissionen blandt andet op til at forbyde import af sild og makrel samt udelukke fartøjer med de to slags fisk at lægge til i unionens havne, hvilket kan få »betydelige« konsekvenser for den færøske økonomi, fremgår det af et grundnotat til Folketingets Europaudvalg.




























