Der spilles et højspændt politisk spil i Egypten lige nu, efter at militæret har afsat den demokratisk valgte præsident og har suspenderet hans forfatning.
Foreløbigt har det midlertidige statsoverhoved, Adly Mansour, der er udpeget af militæret, lovet en ny forfatning i løbet af de kommende måneder, og et valg umiddelbart herefter - om cirka et halvt år.




























