En ung mand bevægede sig i går ind på en grundskole i den amerikanske by Atlanta i delstaten Georgia og tog flere ansatte som gidsler.
Manden var bevæbnet med en Kalashnikov og adskillige andre skydevåben, og mens han holdt medarbejdere fanget i et lokale, affyrede han skud mod politiet uden for bygningen.




























