Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) siger i dag efter et møde mellem EU-landenes og USA's udenrigsminister, at der ikke er nogen konflikt på tværs af Atlanten om, hvordan det internationale samfund skal reagere på anvendelsen af kemiske våben i Syrien.
»Jeg vil i sagens natur ikke kommentere et internt møde, vi har haft. Men til dem, der prøver at tegne en konflikt i det her: Den konflikt eksisterer ikke i virkelighedens verden«, siger Søvndal på vej ud fra mødet, som også hans amerikanske kollega, John Kerry, har deltaget i.




























