En canadisk diplomat, en ghanesisk digter samt en britisk-australsk arkitekt og hans hollandsk-fødte gravide kone.
Flere af ofrene, der blev dræbt af islamistiske terrorister ved angrebet på Westgate-shoppingcenteret i Nairobi, tilhører en lokal og international elite, der for flere personers vedkommende også var i Afrika for at hjælpe.
Det gælder således den 38-årige britisk-australske arkitekt Ross Langdon og hans gravide kone, den hollandsk fødte Elif Yavuz. Parret ventede deres første barn om få uger og havde viet en stor del af deres liv til projekter i Østafrika, skriver Sydney Morning Herald.
LÆS OGSÅ Terrortalsmand: Vi var nødt til at angribe shoppingcenter
Ross Langdon er grundlægger partner i arkitektfirmaer Regional Associates, der har kontorer i London og Melbourne og har designet flere afrikanske bygninger. Han havde blandt andet doneret sin arbejdskraft gratis ved byggeriet af et hospital I Kenya, og han havde i Uganda hjulpet lokale beboere med at bygge bæredygtige landbyer.
Han kone, Elif Yavuz, var født i Holland og uddannet ved Harvard med en pd.d i folkesundhed. Hun var ekspert i malaria, og abejdede i Kenya for Bill og Melinda Gates godgørende fond. Hun har gravid i ottende måned.
Diplomat arbejdede med flygtninge
En anden af de dræbte var den 29-årige canadiske diplomat Annemarie Desloges. Iføgle The Globe and Mail beskrives hun som »en stigende stjerne«. Hendes arbejde bestod blandt andet i at besøge østafrikanske flygtningelejre på vegne af de canadiske grænsemyndigheder.
Digter kæmpede mod diktatur
Også den 78-årige ghanesiske digter og tidligere professor ved University of Ghana Kofi Awoonor blev dræbt. Han var i Nairobi for at deltage i en litterær event, hvor han skulle læse om af sine digte senere på aftenen. Han har skevet flere radiospil for BBC og flere bøger, der udgivet på engelsk, blandt andet digtsamlingen 'The House By The Sea', der omhandler hans tid i fængsel under Ghana militærstyre i 70'erne. Han blev senere politisk aktiv og var i 1990'erne Ghanas udsending til FN, hvor han ledede komiteen mod apartheid. Han søn blev også ramt under lørdagens angreb, men overlever.
Radiovært dræbt
Også den kendte kenyanske radio- og tvpersonlighed Ruhila Adatia-Sood blev dræbt under angrebet. Hun opholdt sig på centrets p-plads, hvor hun var vært for en kokkekonkurrence. Hun var gravid. Hendes mand overlever angrebet.
Kenyas præsident Uhuru Kenyatta mistede ved angrebet også sin nevø Mbugua og dennes kæreste Rosemary Wahito, der var blandt de mange kenyanere, der blev dræbt.
Mange udenlandske dræbte
Udenlandske myndigheder har indtil videre beskæftet tabet af yderligere en canadier, fire indere, fem amerikanere, en hollandsk kvinde, en kineser, en sydafrikaner, to franskmænd og fire briter.
Ifølge Røde Kors har i alt 69 personer mistet livet i terrorangrebet.
fortsæt med at læse





























