Terrororganisationen Al-Shabaab, som har taget ansvaret for terrorangrebet i et indkøbscenter i Nairobi, afviser, at kvindelige islamister deltog i angrebet.
På deres Twitter-profil »afviser den somaliske gruppe med rødder til al-Qaeda kategorisk«, at nogen kvinder overhovedet havde noget med angrebet i Westgate Mall at gøre.
»Vi har et tilstrækkeligt antal unge mænd, som er fuldt ud engageret, og vi hyrer ikke vores søster til sådanne militære aktioner«, skriver de ifølge BBC.
Der har ellers i dag været forlydender om, at en britisk født kvinde ved navn Samantha Lewthwaite muligvis havde deltaget i angrebet, som begyndte i lørdags og har kostet 61 civile samt seks soldater livet.
Samantha Lewthwaite er kendt som 'den hvide enke', da hun var gift med en af de mænd, der sprængte sig selv i luften i det terrorangreb, der ramte London i 2005.
11 er varetægtsfængslet
Oplysningen, om at en kvinde skulle være involveret i angrebet, er blevet omtalt af både den kenyanske udenrigsminister og den kenyanske præsident, Uhuru Kenyatta.
Her til aften holdt præsident Kenyatta en tale til nationen, hvor han kom ind på, at han havde fået samme efterretninger. Men han understregede, at det endnu ikke havde været muligt at få oplysningerne bekræftet fra officiel side.
De kenyanske myndigheder ved hvor mange personer, der deltog i terrorangrebet på indkøbscenteret.
Minister: Amerikanere var med i Nairobi-terror11 af dem sidder varetægtsfængslet, mens fem er døde i ildkamp med kenyanske sikkerhedsstyrker, der først i dag fik fuld kontrol over situationen.
Uhuru Kenyatta har for få timer siden erklæret, at angrebet nu endeligt er slut. Og retsmedicere er nu i færd med at fastslå de dræbte terroristers identitet.
Terrorramt indkøbscenter kollapserIndkøbscenteret er så ødelagt efter skyderier, eksplosioner og brand, at flere etager er begyndt at kollapse.
Hævn for aktioner i Somalia
Samtidig ligger flere hundrede indlagt med mere eller mindre alvorlige kvæstelser. Ifølge kenyansk Røde Kors er der blevet givet 3.400 poser blod til de sårede. Og organisationen appellerer til indbyggerne i hovedstaden om at donere blod.
En del af de dræbte er vesterlændinge - da Westgate Mall er et populært tilholdssted for turister, ambassadefolk og FN-ansatte.
LÆS OGSÅ Terrortalsmand: Vi var nødt til at angribe shoppingcenter
Den kenyanske præsident har erklæret tre dages landesorg, som begynder onsdag.
Al-Shabaab siger, de har begået angrebet som hævn for de militære aktioner Kenya har foretaget i Somalia for at ødelægge gruppen og dens blodige terroraktioner.
fortsæt med at læse




























