Kenyansk politi tilbyder penge til vidner i jagten efter afgørende oplysninger i forbindelse med det blodige terrorangreb i et indkøbscenter i landets hovedstad, Nairobi, for to uger siden.
Således har de valgt at udlove en dusør på 500.000 shillings, der svarer til godt 32.000 danske kroner, til den eller de personer, der kan komme med oplysninger om en bil, som angiveligt blev brugt i forbindelse med angrebet.




























