Det er fortsat uklart, hvorfor den libyske ministerpræsident, Ali Zeidan, her til morgen blev taget med fra sit hotel af en gruppe bevæbnede mænd.
Ifølge CNN fortæller en portier på Hotel Corinthian, at ministerpræsidenten blev ført ud til en konvoj af ventende biler. Der lød ifølge portieren ingen skud under episoden, og de bevæbnede mænd »lavede ikke ballade«.




























