Bådflygtninge øger presset: Sicilien erklærer undtagelsestilstand

Migration. En bådflygtning hjælpes ombord på et italiensk krigsskib. Billedet stammer fra optagelser fra det italienske militær. (arkiv)
Migration. En bådflygtning hjælpes ombord på et italiensk krigsskib. Billedet stammer fra optagelser fra det italienske militær. (arkiv)
Lyt til artiklen

Flere hundrede migranter ankommer nu dagligt til Italien fra Afrika og Syrien, og det har fået den sicilianske guvenør til at erklære øen i undtagelsestilstand.

Det skriver Al-Jazeera og BBC.

LÆS OGSÅ Mor og fire børn overlevede bådforlis: Vi fik at vide, at båden var stor

Ordren om undtagelsestilstand betyder i italiensk sammenhæng, at der frigøres ekstra midler til nødhjælpsarbejde, mens militæret intensiverer patruljeringen af landets søgrænse.

Droner og krigsskibe
Ifølge det arabiske nyhedsmedie Al-jazeera satte det italienske militær droner, krigsskibe og helikoptere ind for at skræmme menneskesmuglerne væk.

Presset fra migranterne er efterhånden blevet så stort, at øen Lampedusa snart er overfyldt, og de italienske myndigheder vil midlertidigt begynde at huse de tilkomne på Sicilien, skriver BBC.

FN's Flygtningehøjkommissariat har vurderet, at op mod 32.000 migranter og flygtninge primært fra Afrika og Syrien er gået i land i Italien og på Malta i løbet af i år. Men det er ikke alle, som når så langt.

Lampedusa - så skete tragedien igen

Senest sidste fredag omkom 33, da en af menneskesmuglernes både kæntrede. Ugen før det døde 311 i et lignende forlis ud for den italienske ø Lampedusa.

Penge eller liv

Både den italienske udenrigsminister, Enrico Letta, og den maltesiske premierminister, har åbent opfordret EU til at gå ind i sagen.

»Da der var finanskrise, gjorde vi det rigtige, og vi stod sammen. Vi gjorde hver vores del til, at de andre lande ikke gik ned. Lige nu har vi en humanitær krise. Jeg håber, penge ikke er mere værd end liv for Europa«, sagde Joseph Muscat til det britiske medie The Guardian i søndags.

Jens Anton Bjørnager

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her