En hollandsk diplomat er blevet overfaldet og tærsket i sin lejlighed i Moskva af ukendte gerningsmænd - en uge efter at Rusland har klaget over, at en russisk diplomat blev angrebet i sit hjem i Holland, oplyser det hollandske udenrigsministerium.
Ministeriet siger, at det vil udbede sig en forklaring om episoden fra Rusland, og sagen forværrer det i forvejen spændte forhold mellem de to lande.




























