Supertyfonen Haiyan startede i fredags dens aggressive togt af ødelæggelser med vindhastigheder, der nåede over 300 kilometer i timen på Filippinerne, før den drog udover Det Sydkinesiske Hav og gik i land i Vietnam med en formindsket vindstyrke på omkring 120 kilometer i timen.
Uvejret, der i øjeblikket befinder sig i det sydøstlige Kina, ser ifølge Bjarne Siewertsen, kommunikationschef hos DMI, endelig ud til at have tabt pusten og forvandlet sig til et tropisk lavtryk.



























