Nyhedsmedierne bringer nu i stor stil billeder af den internationale nødhjælp, der er nået frem til Filippinerne.
Tonsvis af mad ankommer og uddeles i tyfonramte Tacloban. Akuthjælp smides fra fly ned til kystbyen Tanawan. Og den filippinske avis The Philippine Star beskriver i dag områder, der er gået fra en ren overlevelsestilstand til nu at begynde at genopbygge.




























