Omkring 500 personer er omkommet i kampene mellem regeringstropper og en bevæbnet oppositionsgruppe i Sydsudans hovedstad, Juba, som siden søndag har genlydt af ildkampe i gaderne.
Situationen i Juba er i løbet af dagen stilnet af, men konflikten mellem præsident Salva Kiir fra Dinka-stammen og den væbnede modstand, som primært kommer fra Nuer-stammen, har bredt sig til andre dele af Sydsudan.



























