Alle ni ombordværende i et russisk transportfly af typen Antonov An-12 blev dræbt, da flyet styrtede tæt på byen Irkutsk i Sibirien, oplyser de russiske myndigheder.
Om bord i flyet, der styrtede ned i et militærområde cirka 10 kilometer fra landingsbanen, var seks besætningsmedlemmer og tre militærpersoner, der ledsagede fragten, lyder det fra myndighederne, der tilføjer, at fem lig er bjærget.




























