74 passagerer og besætningsmedlemmer på et videnskabeligt ekspeditionsskib ud for Antarktis venter stadig på en australsk isbryder, der skal forsøge at få dem fri af isen.
De mange forskere og turister på det russiske ekspeditionsskib 'Akademik Shokalskij' har siden juleaftensdag været fanget af is omkring 100 sømil øst for den franske base Dumont d'Urville.




























