Selv om man tilhører en arktisk dyrerace, kan koldt vejr alligevel blive for meget.
I de seneste dage har temperaturen flere steder i USA været lavere end minus 20 grader celcius, hvilket er koldere end temperaturen i en dybfryser.
Derfor har dyrepasserne i Lincoln Park Zoo i Chicago valgt at rykke isbjørnen Anana inden for i læ for vind og vejr.
LÆS OGSÅ Ekstrem kulde lukker det midtvestlige USA
Det skriver CNN.
Sharon Dewar, talskvinde for dyreparken, fortæller, at Anana, modsat isbjørne der lever i naturen, ikke har haft mulighed for at fede sig selv op og forberede sig på de iskolde temperaturer.
De normalt hårdføre dyr kan ellers isolere sig med et gedigent fedtlag ved for eksempel at spise sæler, så de kan klare temperaturer ned til omkring 45 minusgrader.
FOTO
I Pittsburgh, omkring 700 kilometer fra Chicago, har en dyrepark også valgt at give dens pingviner et afbræk fra kulden.
Frostbid på få minutter
I Minnesota valgte guvernøren Mark Dayton, i går for første gang siden 1997 at lukke 2.000 offentlige skoler.
Her har indbyggerne oplevet temperaturer på 30 minusgrader - og det er uden at medregne vindens chillfaktor. Gør man det, ligger temperaturene omkring minus 40 grader celcius.
The National Weather Service advarer amerikanerne om, at så lave temperaturer kan forårsage frostbid og frostskader på blot få minutter.
Indbyggerne i Minnesota er dog vant til kolde vintre, og selv om temperaturerne i disse dage er ekstreme, er det stadig muligt at bevæge sig udenfor, understreger en af de lokale.
Ekstrem kulde lukker det midtvestlige USA»Jeg elsker kulden. Jeg er en af de her skøre kold-vejrs Minnesota-indbyggere, der nyder det her«, siger Robert Pettit til CNN, mens han går en tur i en pause på sit arbejde.
Hvis bare man har ordentlig med tøj på, »er det ikke så galt«, siger han.
Kulde skyld i 15 menneskers død
Ifølge amerikanske myndigheder har kulden indtil videre kostet 15 mennesker livet, hvoraf 11 af dem skyldes trafikuheld.
Ikke desto mindre er der også eksempler på amerikanere, der har frosset ihjel. En kvinde i Indianapolis blev i går fundet død i sin baghave. Det lokale politis talskvinde fortæller, at dødsfaldet »formodes at være vejrrelateret«.
LÆS OGSÅ Livsfarlig kulde rammer millioner af mennesker i USA
Derudover er en mand død i Wisconsin som følge af underafkøling. Samme skæbne led en kvinde med alzheimers, der blev fundet i en skov omkring 100 meter fra sit hjem i staten New York, skriver CNN.
Temperaturene forventes at nå tilbage på et normalt niveau i det meste af landet omkring torsdag, lyder vurderingen fra CNN's meteorolog Brandon Miller.
fortsæt med at læse




























