De første mængder kemiske våben fra Syrien er blevet lastet på et dansk fragtskib og udskibningen er begyndt fra den syriske havneby Latakia.
Det skriver OPWC, der overvåger og kontrollerer kemiske våben, i en pressemeddelelse.
»Fartøjet følges af en flådeeskorte, som er stillet til rådighed af Danmark og Norge samt Syrien«, fortæller OPCW.
»Det vil forblive på havet og afvente ankomsten af yderligere mængder prioriteret kemisk materiale i havnebyen«, hedder det.
Det danske krigsskib Esbern Snare deltager i missionen med at fragte de kemiske våben til Italien. I Italien tager et amerikansk fartøj imod de farlige våben, da amerikanerne har udstyr om bord til at destruere dem.
Det er vigtigt, at operationen er i gang, mener forsvarsminister Nicolai Wammen (S).
»Jeg er meget tilfreds med, at den dansk ledede maritime operation med at transportere de kemiske stoffer væk fra Syrien nu er gået i gang. Det er utrolig vigtigt, at vi får fjernet Syriens kemiske våben, så de ikke igen kan bruges mod den syriske civilbefolkning, siger han til Ritzau
LÆS OGSÅ: Esbern Snare »helt klar« til at afhente kemiske våben
Udover Esbern Snare og det danske fragtskib indgår en norsk fregat samt et norsk fragtskib i missionen, som går under navnet RECSYR.
Esbern Snarre lå klar
Krisgskibet Esbern Snare skal alene transportere personel og eksperter, mens de to fragtsskibe skal transportere de kemiske stoffer, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).
Besætningen har trænet til missionen siden 19. december, hvor Folketinget endelig vedtog, at Danmark skulle være med til at fjerne de kemiske kampvåben fra Syrien, fortalte den danske leder af missionen, flotilleadmiral Torben Mikkelsen til Politiken i fredags.
»Vi har øvet, og så har vi øvet os, og bagefter har vi trænet og øvet noget mere. Så vi er helt klar til at gøre det her«, sagde Torben Mikkelsen.
fortsæt med at læse




























