Formodet skoleskyder mistede mor og bror inden for et år

DRAMA. En 43-årig mand gik i går aftes dansk tid amok på en skole i Oakland. Han skød og dræbte syv og sårede mindst tre.
DRAMA. En 43-årig mand gik i går aftes dansk tid amok på en skole i Oakland. Han skød og dræbte syv og sårede mindst tre.
Lyt til artiklen

Manden, der i aftes dansk tid er mistænkt for at gå amok på den kristne skole Oikos University i Oakland og dræbte syv og sårede tre, har et hårdt år bag sig.

Ifølge avisen San Francisco Cronicle mistede han både sin mor og sin bror i 2011. Derudover blev han smidt ud af netop Oikos University, hvor han læste til sygeplejerske - angiveligt efter en kontrovers med en underviser.

LÆS OGSÅ Skoleskyder i Oakland kan være utilfreds elev

Hans bror var sergent i den amerikanske hær og døde i bilulykke på en træningstur.

Hans mor gik bort i den sydkoreanske hovedstad Seoul kort tid efter, at hun havde forladt Oakland for at vende tilbage til sit hjemland, oplyser hendes tidligere naboer til San Francisco Cronicle.

Øjenvidne: »Hun havde et hul i højre arm på størrelse med en sølvdollar«

Hans far og anden bror er stadig i live.

Manden, der er 43 år og af koreansk afstamning, er netop nu i politiets varetægt.

Oplysningerne om hans baggrund til trods er det ifølge myndighederne fortsat usikkert, hvad motivet for hans pludselige blodrus er.

Økonomiske problemer

Udover sorgen over de mistede familiemedlemmer havde den formodede skoleskyder angiveligt også økonomiske problemer.

I Virginia, hvor han tidligere har boet, har han således stadig en del gæld, og hans tid i staten endte, da han blev smidt ud af et lejlighedskompleks, fordi han ikke kunne betale sin husleje.

LÆS OGSÅ Politiken.dk i Oakland: Folk samles for at finde deres pårørende

Ifølge San Francisco Cronicle skyldte han 1.300 dollar (7.262 kroner), da han forlod sin bolig der.

I sin tid i Virginia har den 43-årige haft både jagt- og fisketegn.

FACEBOOK

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her