Efter at have kommanderet tilstedeværende på Oikos University i Oakland i USA op på en række, skudt og dræbt syv og såret mindst tre, forlod en 43-årig mand i aftes dansk tid gerningsstedet.
Otte kilometer derfra gik han ind i et supermarked og fortalte personalet, at han havde »skudt nogle mennesker«, hvorefter politiet blev alarmeret, og manden blev tilbageholdt.
Han er nu en del af den efterhånden lange række af skoleskydere, som især i USA med jævne mellemrum går amok på en uddannelsesinstitution.
FAKTA De seneste års skoleskyderier
Men selvom han og gerningsmændene før ham har mange fællestræk, er der alligevel noget bemærkelsesværdigt ved denne koreanskfødte amerikaner:
»Det overrasker mig, at det ikke ender med et selvmord, for det ser ud til at være hovedmanuskriptet. Umiddelbart lyder det underligt, at han bare vandrede væk fra det hele«, siger professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, Ask Elklit.
Spaltet sindstilstand
Han har blandt andet har beskæftiget sig med ofre for vold og skuddramaet på Aarhus Universitet, hvor to mennesker i 1994 mistede livet. Hans bedste forklaring på den 43-åriges handling er, at han har en personlighedsspaltning:
»Han kunne godt være i en sindstilstand, hvor han er spaltet. Den ene del af ham er midt i skyderiet, og den anden del kommer så pludselig frem og får ham til at forlade stedet«.
Skoleskyder i Oakland kan være utilfreds elevPh.d i sociologi og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Lars Geer Hammershøj, har forsket i udviklingen af skoleskyderier.
Han deler Ask Elklits forundring over gerningsmand afslutning på sit projekt.
»Han har alle de klassiske karakteristika bortset fra, at han ikke begår selvmord«, siger han.
Raser mod sin primære sociale verden
Lars Geer Hammershøj peger eksempelvis på, at den 43-årige måneder inden sin gerning var blevet smidt ud fra netop Oikos University.
»Typisk er folk, der gør disse ting, rasende på deres primære sociale verden, og for skoleelever er skolen jo deres primære sociale verden. Derfor lukker de deres vrede ud der. De retter som regel ikke skyderierne mod specifikke mennesker, men derimod tilfældige, som bare repræsenterer skolen«.
Øjenvidne: »Hun havde et hul i højre arm på størrelse med en sølvdollar«Ask Elklit supplerer:
»Gerningsmændene er nogen, som oftest er kontaktsvage og ikke har været i stand til at opbygge nogle relationer. Derfor går de rundt med billeder af de andre, som nogen der har det godt, kan det hele og hygger sig sammen«, siger han.
»De føler sig som de eneste, der er udenfor og har det skidt. Inden i dem vokser der en stærk følelse frem, der overbeviser dem om, at de andre ikke bare skal have lov til at gå rundt og have de fedt. De tænker: 'Hvis jeg nu påføre dem noget ulykke, så er der lidt mere balance i tingene'«.
Udvidet selvmord
Ifølge professoren er den klassiske udførelse af et skoleskyderi, hvor gerningsmanden enten skyder sig selv eller tvinger politiet til at gøre det, det, man kalder udvidet selvmord.
»De beslutter sig for, at de ikke vil leve længe, og så vil de tage andre med sig i døden for at udligne noget eller for at blive husket som et eller andet forfærdeligt menneske, der havde en form for magt«, siger han.
LÆS OGSÅ Formodet skoleskyder mistede mor og bror inden for et år
»Jeg tror, at den drivende kraft, er den der selvmordstrang. De kan ikke finde ud af at gøre det alene ude i en skov. De bliver nødt til at gøre det på den forfærdelige måde, hvor de skyder nogen, der er ubevæbnede. Det er en kæmpe følelse af afmagt, som de prøver at erstatte med en kortvarige magtfølelse«.
Politiet i Oakland har endnu ikke givet et bud på den 43-årige gerningsmands motiv for skoleskyderiet, men udover udvisningen fra Oikos University gætter flere medier på, at et tab af både sin mor og sin bror inden for et år har spillet ind.
fortsæt med at læse
