Op mod 500.000 mennesker i Sydsudan er drevet på flugt af kampene mellem regeringshæren SPLA og oprørsmilitser. De fordrevne må søge tilflugt i de forlængst overbefolkede FN-lejre i landet.
Andre har gået flere hundrede kilometer uden mad og drikke, til Uganda eller Ethiopien, for at nå i sikkerhed fra ildkampene og massakrene på civile, fortæller nødhjælpschef Rasmus Stuhr Jakobsen fra Dansk Flygtningehjælp på telefon fra Uganda.




























